Seks europæiske lande havde lige dannet EF, Sovjetunionen havde sendt Sputnik 1 og 2 ud i rummet, og Elvis var netop blevet indkaldt til militærtjeneste, da Kommunen i 1958 udkom første gang.

Formålet var at “blive det kommunale styres egen avis”. “Kommunen er først og fremmest tænkt som et nyttigt redskab for Dem,” fastslog avisen i den første udgave.

Avisen havde undertitlen “Information om dansk kommunalstyre”, og navnet var næppe tilfældigt: Bag den nye avis stod dagbladet Information. De to aviser havde fælles adresse på St. Kongensgade i København, men hvert sit formål og udgiverselskab. Telefonnummeret var Central 1426.

Den nye avis blev tilsyneladende godt modtaget.

“Det falder lidt svært, og det er vel heller ikke nødvendigt, at skjule glæden over den interesse og sympati, der er blevet “Kommunen” til del,” skrev redaktionen således i nr. 3.

Høne med guldæg?
Avisen udkom hver anden torsdag, og den blev de første måneder sendt gratis til landets amts-, by- og sognerådsmedlemmer og højere embedsmænd.

Det var det rene underskud for det i forvejen økonomisk trængte dagblad Information, men avisens navnkundige chefredaktør Børge Outze var optimist og troede på, at det nok skulle gå, berettede Kommunens første redaktør, Hans O. Sivebæk, i et tilbageblik ved avisens 25 års jubilæum.

Efter otte prøvenumre var det slut med gratis aviser, og heldigvis strømmede det ind med abonnementsbestillinger - cirka 15.000 prøveeksemplarer blev til cirka 12.000 abonnenter, langt de fleste tegnet kollektivt. Da avisen fejrede sin et års fødselsdag - ifølge Hans O. Sivebæk med “lagkage med et lys i og en kop kaffe uden cognac” - talte man om, at der var kommet en høne i huset, der lagde guldæg.

“De, der kender lidt til Informations økonomiske sejlads, kan tale med om den betydning, bladet Kommunen fik for udgiverselskabet. (...) Kassen var tom. Men hønen med guldæggene må have gjort underværker, for al tale om lukning af Information hørte op,” skrev han i sit tilbageblik.

Intet var for småt
Et abonnement kostede 10 kr. om året, og for det fik læserne 26 gange om året 12 sider med masser af journalistiske artikler og noter fra den kommunale verden.

Intet var for småt: Selv på forsiden blev der plads til historier som Flemløse sogneråd, som havde fået lov at låne 150.000 kr. til et kloakrensningsanlæg, og et erstatningskrav fra en slagtermester fra Kalundborg, hvis søn ikke havde fået besked om, at han var dumpet.

Selv om de fleste artikler var refererende og registrerende, blev der også lavet kritisk journalistik, som da tophistorien 5. juni 1958 fortalte om Ruds Vedby sogneråd, som havde ventet forgæves seks år på svar fra et ministerielt udvalg i en sag om farlige vejoverskæringer på Høng-Tølløsebanen. Kort efter at avisen var på gaden, fik sognerådet det længe ventede svar.

Også dengang var navnestof populært, og under rubrikken Den kommunale debat refererede avisen ledere og artikler fra andre aviser. Knap så spændende, men sikkert brugbar var rubrikken Adresser, hvor man kunne finde kontaktnavne og adresser på kommunale organisationer og ministerier.

En fast rubrik på forsiden om “Kommunerne og lånemarkedet” forsvandt efter seks numre, fordi “stofomraadet efterhaanden var blevet noget udpint”. Derimod fortsatte rubrikken “Lov og ret”, hvor tidligere kontorchef i Indenrigsministeriet Erik Harder udlagde love og cirkulærer, i flere årtier.

Cigarer og likør
Cigarer og likør hørte åbenbart til ved kommunale møder, i hvert fald var der annoncer i avisen for begge dele. Blandt annoncørerne var også Den Sjællandske Bondestands Sparekasse, Vejen Stakitfabrik, som annoncerede med sneskærme, og Pedershaab Maskinfabrik, som gerne ville sælge vejtromler.

Jobannoncer var også dengang et fast element i avisen, og det var før regler om ligebehandling: Man kunne sagtens søge en “30-40 årig mand med grundig teoretisk og praktisk kommunal uddannelse”.

Nogle af læserne havde lidt svært ved at forstå Kommunens princip om at være uafhængig af partipolitik - vante som de var til datidens partipresse. Efter kritik af en artikel fra sognerådet i Munkebo måtte redaktionen præcisere:

“Vi driver ikke politik i “Kommunen” - hverken åbent eller skjult. Det volder måske en og anden læser besvær at forlige sig med, at en redaktion kan have nok i at ville betjene sine læsere med det ene formål at fremme saglig orientering. Men sådan er det tilfældet i denne avis.”

Betjeningen af læserne fik et nyt element i 1961. “Cirkulæredyngen - den vokser og vokser” hed overskriften, da avisen søsatte en ny klumme, hvor stiftamtmand Henning Strøm de næste 33 år i hvert nummer forklarede nogle af de cirkulærer, der udgik fra regeringen, før han blev afløst på posten af kontorchef Henrik Grunnet fra Indenrigsministeriet.

Kæmner alene på pinden
Avisens fem års jubilæum blev fejret med en artikelkonkurrence med emnet “Den danske kommunes fremtid”. Vinder blev den 69-årige kæmner (datidens kommunaldirektør) Søren Dath fra Oddense-Otting kommune ved Skive, som fortalte til avisen, hvordan han allerede som niårig havde hjulpet sin far med hans arbejde som sognerådsformand, før han senere overtog posten.

“Men så kom jeg i tanker om, at det egentlig var bedre at tjene penge på kommunalt arbejde end at nøjes med de 35 øre i timen, som jeg regnede sognerådsformandens vederlag ud til.”

Derfor var han i stedet blevet kæmner i nabokommunen Roslev, en stationsby med 1250 indbyggere.

“Arbejdet blev mig dog lidt for omfattende, og jeg fik lyst til at komme hjem og tage den lidt mere med ro,” fortalte han. Derfor var han vendt hjem til Oddense-Otting, hvor han nu var alene om den daglige administration for de 850 indbyggere.

Redaktør i næsten 40 år
“Kommunen”s første redaktør blev afløst efter godt et år af Ove Sten Rasmussen, som 10 år senere blev headhuntet af den nystiftede Kommunernes Landsforening til at etablere bladet Danske Kommuner.

Afløseren fra maj 1969 var Erik Malling-Jensen, som i forvejen arbejdede på avisen, og som kom til at stå i spidsen for avisen i næsten 40 år.

Kommunalreformen i 1970 satte sine spor, også på Kommunen. Nedgangen til kun 277 kommuner gav færre abonnenter, i avisens 25 års jubilæumsår i 1983 var tallet faldet med en tredjedel til godt 8.100. Til gengæld var dækningsprocenten højere.

I 1976 købte Erik Malling-Jensen avisen af Information og flyttede redaktionen til Brolæggerstræde i København. En grøn farve holdt sit indtog i bladhovedet, men ellers lignede avisen sig selv i flere årtier.

Nogle emner var og er evigt aktuelle i spalterne, vi nævner i flæng: Statslig indblanding i kommunale forhold, uforståelig lovgivning og bureaukrati, skatteprocenter, udligning, et eventuelt behov for kommunesammenlægninger og de folkevalgtes arbejdsvilkår og aflønning.

Valgene hvert fjerde år blev naturligvis dækket massivt, men kravene til hurtighed var anderledes: Hver kommune fik sin egen artikel med grundig gennemgang af valgresultat og konstituering, og først i april bragte avisen de sidste sider med resultater fra det valg, der var foregået i november.

I 1983 fejrede Kommunen 25 års jubilæum og det var også året, hvor den overtog den 78 år gamle avis “Kommunale Efterretninger”, hvis mest populære del overlevede i Kommunens spalter i form af en fast klumme “Nyt fra skatteområdet”.

Avisen udkom fortsat hver anden uge med typisk 12 sider, dog sneg der fra 1988 en nyskabelse ind: Avisen begyndte at holde ferielukket en del af juli måned.

Fra nytår 1989 rykkede avisen i egne lokaler på Solvænget på Østerbro i København, inden Erik Malling-Jensen i 1999 flyttede til Auning på Djursland og tog avisen med.

Købt af netmedier
En ny kommunalreform kom og gik i starten af det nye årtusind, men for avisen Kommunen skete den næste store ændring fra nytår 2009. Erik Malling-Jensen ønskede at drosle ned og solgte derfor avisen til de to internetmedier dknyt og Altinget, ejet af henholdsvis Claus G. Theilgaard og Rasmus Nielsen. Førstnævnte, som bl.a. havde en Cavlingpris med i bagagen, blev redaktør, sidstnævnte direktør.

Avisen ændrede både udseende og indhold: Et nyt design med bl.a. flere farver og større fotos indbragte avisen flere priser, redaktionen voksede og var til stede i både København, Aarhus, Svaneke og Auning med hovedvægten i København, og redaktionelt blev der satset mindre på referater og fællesnyheder og mere på undersøgende journalistik, inspiration, baggrund og debat.

Der blev også plads til mere landspolitik, avisen havde sågar freelancekorrespondenter i både Bruxelles og London i nogle år. Fra 2010 fik avisen også sin egen hjemmeside, og en flerårig millionbevilling gjorde det muligt at udkomme hver uge, senere 30 gange om året.

I 2011 købte dknyt og Claus G. Theilgaard Altingets halvpart og blev eneejer. Makkerskabet mellem de to medier gav mening: Dengang som nu var dknyt nyhedsmediet, som hurtigst muligt dækkede alle kommunale nyheder via flere daglige nyhedsbreve, mens Kommunen primært opdyrkede egne historier og gik i dybden med udvalgte emner.

I 2017 var tiden inde til en ny digital oprustning. Kommunen skiftede navn til kommunen.dk, fik ny hjemmeside, nyt design og en mere digital profil. Papiravisen blev lagt om til færre, men større udgaver, og artiklerne blev lagt på nettet og sendt ud med nyhedsbreve i en løbende strøm uafhængigt af papiravisen.

I dag har avisen hovedredaktion sammen med dknyt i Aarhus, redaktion på Christiansborg, annoncesalg og layout i København, it-afdeling i Roskilde samt administration og abonnement i Svaneke. Og travlt - så travlt, at vi først opdagede et par måneder for sent, at avisen i år fylder 60.

Siden 1958 er EF vokset og blevet til EU, Sovjetunionen er opløst, og Elvis er død. Men Kommunen - nu kommunen.dk - lever i bedste velgående og har stadig som formål at være et nyttigt redskab for det kommunale styre.