investeringer

Banker stækker kommuners grønne visioner

Flere kommuner vil gerne stoppe deres investeringer i sorte energiselskaber, men bankerne tilbyder endnu ikke investeringsforeninger, der udelukker selskaberne. Efterspørgslen er ikke stor nok, forklarer de. Intet mindre end pinligt, mener WWF.

Af Morten Munkholm

Journalist

De fossile brændstofselskaber får stadig større negativ opmærksomhed i klimakampen. Forleden lød meldingen fra Lars Løkke Rasmussen (V) ved COP21, at stater bør droppe al støtte til selskaberne, der kan holde deres priser kunstigt lave.
Foto: Nabil al-Juran / Polfoto
De fossile brændstofselskaber får stadig større negativ opmærksomhed i klimakampen. Forleden lød meldingen fra Lars Løkke Rasmussen (V) ved COP21, at stater bør droppe al støtte til selskaberne, der kan holde deres priser kunstigt lave. Foto: Nabil al-Juran / Polfoto

There is no custom code to display.

Vi-digitaliserer_sort_web_1430x300
Vi-digitaliserer_sort_web_700x500

Chevron, Exxon, PetroChina, Shell, Repsol, Total.

Kommunernes investeringer i aktier ender ofte hos producenter af fossile brændstoffer, og for flere byråd passer det dårligt sammen med at være grøn og miljøbevidst. I både Roskilde, Københavns og Aarhus Kommune har økonomiforvaltningen derfor fået besked på at undersøge, hvordan de kan komme ud af de sorte investeringer.

– Det har en stor signalværdi, at vi gør, hvad vi kan. Uanset, om det er et lille beløb, eller at nogen vil sige, det ikke batter det store i forhold til selve klimaforandringerne. Det ser bare så åndssvagt ud, hvis man bryster sig af at være klimakommune og samtidig sætter sine penge i sorte energiselskaber, siger Rikke Lauritzen, gruppeformand for Enhedslisten i København.

Her viser et skøn fra økonomiforvaltningen, at ‘miljømetropolen’ gennem sine investeringsforeninger hos fire forskellige forvaltere har cirka 33 millioner investeret i 79 selskaber, der figurerer på den såkaldte Carbon Underground 200-liste. Men trods kommunalpolitikernes ønske om at undgå de sorte investeringer er det ikke noget, der lige umiddelbart kan lade sig gøre. For hvis kommuner skal investere i aktier, skal det ske gennem en investeringsforening – og fossilfri investeringsforeninger er stort set fraværende på det danske marked.

– I dag har bankerne ofte en investeringsforening, der udelukker virksomheder, der for eksempel tegner sig for våbenproduktion, miljøsvineri eller krænkelser af FN’s konventioner. Men hos vores kapitalforvalter eksisterer der endnu ikke en investeringsforening, der udelukker virksomheder, som producerer fossile brændsler, fortæller vicekommunaldirektør i Roskilde Kommune, Mogens Raun Andersen.

Ingen grønne tilbud

Kommunen har forhørt sig hos fem af de kapitalforvaltere, kommunerne ofte bruger til deres aktieinvesteringer, og ingen af dem udbyder en investeringsforening, der udelukker fossile brændstofselskaber.

– Vi har i dag en række investeringsløsninger, som tager højde for de mere kontroversielle industrier såsom alkohol, tobak, konventionelle våben og gambling. Det er relativt nyt, at man nu også anser fossile brændsler for noget kontroversielt, forklarer chefen for Ansvarlige Investeringer i Danske Capital, Thomas Kjærgaard.

Han har lagt mærke til, at nogle få kunder er begyndt at efterspørge de fossilfri foreninger, og hvis det er en efterspørgsel, der bliver ved med at vokse, vil banken nok også udbyde dem på længere sigt.

– Jeg kan sagtens forestille mig, at vi i løbet af det kommende år lavede nogle løsninger, som er orienteret imod at undgå fossile brændsler. Men det kræver, at interessen holder ved, siger Thomas Kjærgaard.

Hos Nordea gik de tidligere i år ind og udelukkede en række af de værste kulselskaber fra deres aktieinvesteringer. Men at gå skridtet videre og tilbyde foreninger uden olie- og gasselskaber har banken ingen planer om.

– Dog vil vores Stars-fonde, der arbejder ud fra et bæredygtighedsperspektiv, kun sjældent have carbon-tunge selskaber i porteføljen. Og hvis et enkelt eller to oliefirmaer passerede igennem vores nåleøje, ville det være, fordi de var blandt de mest progressive i branchen, når det gælder bæredygtighed, forklarer Eric Pedersen, direktør i Nordea Invest.

Venteposition

Roskilde Kommune var den første til at tone rent flag i forhold til klimainvesteringerne. De sorte selskaber skal ud af porteføljen, har et flertal vedtaget som et led i næste års budget. Men kommunens økonomiforvaltning har altså svært ved at leve op til kravet.

– Vi har to muligheder. Enten kan vi gå efter at finde en anden kapitalforvalter, men det er ikke vores indtryk, at der er andre, der tilbyder den slags investeringsforeninger. Alternativt kan vi gå i dialog med vores forvalter om, hvorvidt de kan gå den vej. Vi har indtil videre valgt den sidste løsning, fortæller vicekommunaldirektør Mogens Raun Andersen.

Roskilde Kommune bruger Nordea til sine aktieinvesteringer, og banken har nu fået indtil januar til at komme med et bud på en god løsning. Derefter må politikerne tage stilling til, hvilken vej de vil gå videre ad.

– Hvis vi vil undgå at investere i fossile brændsler og  skal investere gennem en investeringsforening, som loven siger, så må vi enten vente på, at det kan lade sig gøre, eller også må vi helt stoppe med at investere i aktier, vurderer Mogens Raun Andersen.

”Man kan spørge sig selv, om man nu også gør klimaet den bedste tjeneste ved at ekskludere samtlige olieselskaber eller tværtimod ved at hjælpe dem, der indenfor branchen arbejder i den rigtige retning. Nogle af de store traditionelle olieselskaber er allerede nu vigtige spillere i transformationen til vedvarende energi.” 

Eric Pedersen, direktør i Nordea Invest

Klima- og miljøchef John Nordbo fra WWF-Danmark kalder det intet mindre end pinligt, at store velvoksne banker ikke kan tilbyde fossilfri foreninger.

– Hele den finansielle sektor halter voldsomt efter på det her område. Da vi lavede vores første undersøgelse af pensionskassernes investeringer for et par år siden, var der ingen af dem, der var i stand til at sige, at de tog højde for klimaet. Sidste år var der så to, der var begyndt på det, siger han.

Principper har en pris

I både Aarhus og København har økonomiforvaltningen fået besked på at undersøge mulighederne, for der er indtil videre ikke politisk enighed om decideret at droppe de sorte investeringer – i hvert fald ikke før man kender de økonomiske tab.

– Min umiddelbare vurdering er, at det vil betyde, man skal udelukke mellem 10 og 15 procent af investeringsuniverset på globalt plan. Derfor er det også en handling, der kræver en lidt grundigere analyse i forhold til, hvad det vil betyde for afkastet, sagde Aarhus-borgmester Jacob Bunds-gaard (S) på et byrådsmøde i november.

Han er dog enig i formålet om at investere kommunens likvider mere grønt, end det er tilfældet i dag – men hælder til en mere ‘dialogbaseret løsning’, som han kalder det. Enhedslisten anser derimod Carbon Underground 200-listen som en fuldgyldig negativliste, der kan bruges som rettesnor og også bliver det i andre lande.

– Vi kan godt lide negativ-listerne, fordi det dermed er selskaberne, der skal leve op til vores krav. Men det er ikke religion for os, om det lige bliver den løsning eller en anden, vi vælger for kommunens investeringer, siger Rikke Lauritzen fra København, hvor diskussionen har været nogenlunde den samme.

Vejen frem

Byer som San Francisco, Oxford, Seattle, Melbourne, Örebro og senest Oslo har allerede valgt at droppe de sorte investeringer. Og på den anden side af Øresund tilbyder den svenske bank SEB allerede nu en åben, fossilfri investeringsforening, som blandt andet en række svenske landsting investerer i. Men af juridiske årsager kan danske kommuner ikke investere i den svenske forening, oplyser banken, som dog ikke vil udelukke at lave en lignende model i Danmark på sigt.

– Man skal gøre det af to grunde. For det første for at bevare værdien af skatteydernes penge, og vi kan jo se, at for eksempel kulaktierne har været i frit fald de sidste tre-fire år. For det andet har vi brug for, at der bliver investeret mere i det grønne, og at der ikke holdes liv i kulstoføkonomien, siger John Nordbo.

Men Eric Pedersen fra Nordea Invest anser ikke fravalget som ideelt for omstillingen.

– Man kan spørge sig selv, om man nu også gør klimaet den bedste tjeneste ved at ekskludere samtlige olieselskaber eller tværtimod ved at hjælpe dem, der indenfor branchen arbejder i den rigtige retning. Nogle af de store traditionelle olieselskaber er allerede nu vigtige spillere i transformationen til vedvarende energi, og jeg synes, at det er svært at se denne transformation lykkes helt uden dem, siger han.

Samme argument blev brugt af De Konservative i Aarhus byrådssal i november.

– Det er for unuanceret at gå ud og prøve at ramme klimasynderne. Hvad bliver det næste: Er det bilproducenterne? Flyselskaberne? Skibstrafikken? Det er sort snak. Men vi kan godt bakke op om et tilvalg af en grøn profil, lød det fra byrådsmedlem Steen Stavnsbo.

I Roskilde er forhåbningen dog, at flere af de store kommuner vil gå samme vej som dem for at kunne udelukke de fossile selskaber fra aktieporteføljen.

– Vi kan se, at Oslo, København og Aarhus nu går i den samme retning som os, ligesom flere pensionskasser i øvrigt gør det. Så vi tror på, at det vil kunne lade sig gøre fremadrettet, siger Mogens Raun Andersen.

kommunen undersøger:

10 sorte selskaber

Vi har scannet de fem største kommuners investeringsporteføljer for 10 udvalgte selskaber fra den såkaldte Carbon Underground 200-liste.

Københavns Kommune har lavet deres egen opgørelse, så her har vi angivet Københavns eget skøn af, hvor mange penge, der er placeret i de enkelte virksomheder.

Du skal have abonnement for at læse videre







Se mulighederne her




Kontakt Lene Stenstrop på mail eller telefon 4635 3343.
Eller læs mere om vores forskellige abonnementer her.


Sådan gjorde vi: Vi har spurgt landets fem største kommuner, hvilke investerings­foreninger de har penge i. Herefter har vi valgt ti af de højt rangerede selskaber fra den såkaldte Carbon Underground 200-liste ud for at se, om kommunerne gennem deres investeringsforeninger har penge placeret i dem. Københavns Kommune har lavet en selvstændig opgørelse over alle deres sorte energiinvesteringer og et skøn over den investerede sum. Carbon Underground 200 er en liste med de 100 største kulselskaber og de 100 største olieselskaber, som det er muligt at købe aktier i. Listen opdateres årligt af selskabet Fossil Free Indexes, hvis bagmand er Stuart Braman - forsker på Columbia University og tidligere direktør hos kreditvurderings­bureauet Standard & Poor’s.
Oprettet/opdateret: 5. december 2015 Af: Morten Munkholm

Derfor investerer kommuner i aktier

  • Kommunerne ønsker ligesom alle andre at få den bedst mulige rente og sikkerhed for den likviditet, de ligger inde med. Derfor investerer de fleste danske kommuner i en blanding af obligationer og aktier for at maksimere renten og sprede risikoen.
  • En kommune må dog ikke investere direkte i enkelte selskaber. Derfor skal al aktiehandel foregå gennem en investeringsforening, som typisk spreder sine investeringer ud over en lang række selskaber.


Har du en kommentar?

Sorter efter:   nyeste | ældste | flest stemmer

Det er jo ikke i orden, at kommunerne “tvangsopsparer” borgernes penge. Så det er ikke-problem, som artiklen behandler. Det såkaldte problem kommer alene af, at kommunens (mis-)bruger sin magt til at kræve penge op, som man ikke har brug for. Det er en uskik.

wpDiscuz

Svaneke Friskole søger en beslutningsstærk og visionær leder

Svaneke Friskole er byens skole og i tæt favntag med lokalmiljøet, og er du en skoleleder, der ikke er bange for at gå forrest i en visionær og værditro retning, så er det lige dig, vi som personalegruppe, bestyrelse og by leder efter.

Udviklingskonsulent

Lemvig Kommune søger en ny udviklingskonsulent efter at den nuværende har søgt nye udfordringer.

Ambitiøse teamledere søges til Næstved Kommune

Er du ambitiøs på dit fags vegne, men kan samtidig se dig som en del af en større sammenhæng? Og er du enig i, at autoritet er noget man får via sin personlighed og ikke via sin stillingsbetegnelse? Så er du måske ny teamleder i Næstved Kommune.

Praksislægen skal være 'populations-ansvarlig', og der skal ses på, om der i dag eksisterer de rigtige elektroniske muligheder for at overlevere oplysninger mellem læger, kommuner og regioner. Det foreslår Danske Regioner. Foto: Niels Hougaard / Polfoto

Forhandling

Data-analyse skal sikre mest mulig sundhed for pengene

20. november 2016 | Af Mathilde Friis-Andersen

Et tæt samarbejde om borger­data mellem kommune og almen praksis skal gøre lægerne i stand til at udpege og proaktivt opsøge sårbare borgere. Det foreslår Danske Regioner.

Netværk

”De store skal passe på de små”

20. november 2016 | Af Benjamin Holst

Kommunalvalget i 2013 var Gunvor Wibroes første. Tæt dialog med vælgerne og en positiv kampagne sikrede hende 789 personlige stemmer – kun én mindre end cykelstjernen Brian Holm (K).

skattely

Indkøb

Fra Ballerup til Delaware: Kommunale it-leverandører skjuler milliarder i skattely

20. november 2016 | Af Benjamin Holst

Adresser i udlandet giver skattefordele og anonymitet til danske it-selskaber, som blandt andet leverer systemer til pensions­udbetaling og skatteinddrivelse. Borgmestre savner handle­muligheder, og i Albertslund overvejer man nu at indføre stikprøvekontrol.

Robotter, biler og kloakering. Smart cities er mange ting. Det var tydeligt ved Smart City Expo i Barcelona 15. - 17. november, hvor interessenter fra alverdens byer og lande stimlede sammen for at vise- og se på smart city-løsninger. Foto: NAS CB / Polfoto

Smart cities

Smartere og bedre byer kræver en samlet plan

20. november 2016 | Af Ronja Pilgaard

Det er let at drukne i data om affaldshåndtering, infrastruktur eller belysning. Sønderborg Kommune vil samle sine smart city-løsninger, og det er den helt rigtige vej at gå, lyder det fra direktør.

Børnerigsdagen i Høje-Taastrup er ifølge kommunen “en knivskarp øvelse i demokrati”. Elevrepræsentanter fra otte skoler skal fordele 100.000 kroner mellem sig.
Foto:   Chris Campell / Buro Jantzen

Borgerbudget

”Når man skriver en check på 800.000 kroner, forventer man, at der kommer rigtig mange mennesker.”

20. november 2016 | Af Anders Kjøller

De har søgt inspiration i de schweiziske kantoner og en brasiliansk industriby for at sætte skub i nærdemokratiet i kommunerne, men flere steder er borgerbudgetterne stødt på startvanskeligheder.

En af de ‘nye’ borgmestre, der ved KV13 løftede det samlede antal V-borgmestre fra 31 til 49, er Søren Steen Andersen i Assens. Foto: Katrine Marie Kragh / Polfoto

Overblik

Absolutte V-flertal og overvunden turbulens

20. november 2016 | Af Knud Abildtrup

Venstre er for tiden største kom­mune­parti med 49 borgmestre. Følg KV17-opdateringer fra de absolutte V-flertal i Herning og Billund til Esbjerg, Assens, Brønderslev, Greve, Hedensted og det tidligere så turbulente Nordfyn.

”Man kan spørge sig selv, om man nu også gør klimaet den bedste tjeneste ved at ekskludere samtlige olieselskaber eller tværtimod ved at hjælpe dem, der indenfor branchen arbejder i den rigtige retning. Nogle af de store traditionelle olieselskaber er allerede nu vigtige spillere i transformationen til vedvarende energi.” 

Eric Pedersen, direktør i Nordea Invest

 

Derfor investerer kommuner i aktier

  • Kommunerne ønsker ligesom alle andre at få den bedst mulige rente og sikkerhed for den likviditet, de ligger inde med. Derfor investerer de fleste danske kommuner i en blanding af obligationer og aktier for at maksimere renten og sprede risikoen.
  • En kommune må dog ikke investere direkte i enkelte selskaber. Derfor skal al aktiehandel foregå gennem en investeringsforening, som typisk spreder sine investeringer ud over en lang række selskaber.

Kommunen ApS
Gl. Strand 50, 2. sal
1202 København K
CVR: 31 88 59 57
Telefon: 33 34 60 60
Telefontid: man-tors. kl. 9 – 16, fre. kl. 9 – 15

Kunne du lide det, du læste?

Få vores gratis nyhedsbrev med nyheder, undersøgelser og opinion
Ja tak