investeringer

Banker stækker kommuners grønne visioner

Flere kommuner vil gerne stoppe deres investeringer i sorte energiselskaber, men bankerne tilbyder endnu ikke investeringsforeninger, der udelukker selskaberne. Efterspørgslen er ikke stor nok, forklarer de. Intet mindre end pinligt, mener WWF.

Af Morten Munkholm

Journalist

De fossile brændstofselskaber får stadig større negativ opmærksomhed i klimakampen. Forleden lød meldingen fra Lars Løkke Rasmussen (V) ved COP21, at stater bør droppe al støtte til selskaberne, der kan holde deres priser kunstigt lave.
Foto: Nabil al-Juran / Polfoto
De fossile brændstofselskaber får stadig større negativ opmærksomhed i klimakampen. Forleden lød meldingen fra Lars Løkke Rasmussen (V) ved COP21, at stater bør droppe al støtte til selskaberne, der kan holde deres priser kunstigt lave. Foto: Nabil al-Juran / Polfoto

There is no custom code to display.

Vi-digitaliserer_sort_web_1430x200
Vi-digitaliserer_sort_web_700x500

Chevron, Exxon, PetroChina, Shell, Repsol, Total.

Kommunernes investeringer i aktier ender ofte hos producenter af fossile brændstoffer, og for flere byråd passer det dårligt sammen med at være grøn og miljøbevidst. I både Roskilde, Københavns og Aarhus Kommune har økonomiforvaltningen derfor fået besked på at undersøge, hvordan de kan komme ud af de sorte investeringer.

– Det har en stor signalværdi, at vi gør, hvad vi kan. Uanset, om det er et lille beløb, eller at nogen vil sige, det ikke batter det store i forhold til selve klimaforandringerne. Det ser bare så åndssvagt ud, hvis man bryster sig af at være klimakommune og samtidig sætter sine penge i sorte energiselskaber, siger Rikke Lauritzen, gruppeformand for Enhedslisten i København.

Her viser et skøn fra økonomiforvaltningen, at ‘miljømetropolen’ gennem sine investeringsforeninger hos fire forskellige forvaltere har cirka 33 millioner investeret i 79 selskaber, der figurerer på den såkaldte Carbon Underground 200-liste. Men trods kommunalpolitikernes ønske om at undgå de sorte investeringer er det ikke noget, der lige umiddelbart kan lade sig gøre. For hvis kommuner skal investere i aktier, skal det ske gennem en investeringsforening – og fossilfri investeringsforeninger er stort set fraværende på det danske marked.

– I dag har bankerne ofte en investeringsforening, der udelukker virksomheder, der for eksempel tegner sig for våbenproduktion, miljøsvineri eller krænkelser af FN’s konventioner. Men hos vores kapitalforvalter eksisterer der endnu ikke en investeringsforening, der udelukker virksomheder, som producerer fossile brændsler, fortæller vicekommunaldirektør i Roskilde Kommune, Mogens Raun Andersen.

Ingen grønne tilbud

Kommunen har forhørt sig hos fem af de kapitalforvaltere, kommunerne ofte bruger til deres aktieinvesteringer, og ingen af dem udbyder en investeringsforening, der udelukker fossile brændstofselskaber.

– Vi har i dag en række investeringsløsninger, som tager højde for de mere kontroversielle industrier såsom alkohol, tobak, konventionelle våben og gambling. Det er relativt nyt, at man nu også anser fossile brændsler for noget kontroversielt, forklarer chefen for Ansvarlige Investeringer i Danske Capital, Thomas Kjærgaard.

Han har lagt mærke til, at nogle få kunder er begyndt at efterspørge de fossilfri foreninger, og hvis det er en efterspørgsel, der bliver ved med at vokse, vil banken nok også udbyde dem på længere sigt.

– Jeg kan sagtens forestille mig, at vi i løbet af det kommende år lavede nogle løsninger, som er orienteret imod at undgå fossile brændsler. Men det kræver, at interessen holder ved, siger Thomas Kjærgaard.

Hos Nordea gik de tidligere i år ind og udelukkede en række af de værste kulselskaber fra deres aktieinvesteringer. Men at gå skridtet videre og tilbyde foreninger uden olie- og gasselskaber har banken ingen planer om.

– Dog vil vores Stars-fonde, der arbejder ud fra et bæredygtighedsperspektiv, kun sjældent have carbon-tunge selskaber i porteføljen. Og hvis et enkelt eller to oliefirmaer passerede igennem vores nåleøje, ville det være, fordi de var blandt de mest progressive i branchen, når det gælder bæredygtighed, forklarer Eric Pedersen, direktør i Nordea Invest.

Venteposition

Roskilde Kommune var den første til at tone rent flag i forhold til klimainvesteringerne. De sorte selskaber skal ud af porteføljen, har et flertal vedtaget som et led i næste års budget. Men kommunens økonomiforvaltning har altså svært ved at leve op til kravet.

– Vi har to muligheder. Enten kan vi gå efter at finde en anden kapitalforvalter, men det er ikke vores indtryk, at der er andre, der tilbyder den slags investeringsforeninger. Alternativt kan vi gå i dialog med vores forvalter om, hvorvidt de kan gå den vej. Vi har indtil videre valgt den sidste løsning, fortæller vicekommunaldirektør Mogens Raun Andersen.

Roskilde Kommune bruger Nordea til sine aktieinvesteringer, og banken har nu fået indtil januar til at komme med et bud på en god løsning. Derefter må politikerne tage stilling til, hvilken vej de vil gå videre ad.

– Hvis vi vil undgå at investere i fossile brændsler og  skal investere gennem en investeringsforening, som loven siger, så må vi enten vente på, at det kan lade sig gøre, eller også må vi helt stoppe med at investere i aktier, vurderer Mogens Raun Andersen.

”Man kan spørge sig selv, om man nu også gør klimaet den bedste tjeneste ved at ekskludere samtlige olieselskaber eller tværtimod ved at hjælpe dem, der indenfor branchen arbejder i den rigtige retning. Nogle af de store traditionelle olieselskaber er allerede nu vigtige spillere i transformationen til vedvarende energi.” 

Eric Pedersen, direktør i Nordea Invest

Klima- og miljøchef John Nordbo fra WWF-Danmark kalder det intet mindre end pinligt, at store velvoksne banker ikke kan tilbyde fossilfri foreninger.

– Hele den finansielle sektor halter voldsomt efter på det her område. Da vi lavede vores første undersøgelse af pensionskassernes investeringer for et par år siden, var der ingen af dem, der var i stand til at sige, at de tog højde for klimaet. Sidste år var der så to, der var begyndt på det, siger han.

Principper har en pris

I både Aarhus og København har økonomiforvaltningen fået besked på at undersøge mulighederne, for der er indtil videre ikke politisk enighed om decideret at droppe de sorte investeringer – i hvert fald ikke før man kender de økonomiske tab.

– Min umiddelbare vurdering er, at det vil betyde, man skal udelukke mellem 10 og 15 procent af investeringsuniverset på globalt plan. Derfor er det også en handling, der kræver en lidt grundigere analyse i forhold til, hvad det vil betyde for afkastet, sagde Aarhus-borgmester Jacob Bunds-gaard (S) på et byrådsmøde i november.

Han er dog enig i formålet om at investere kommunens likvider mere grønt, end det er tilfældet i dag – men hælder til en mere ‘dialogbaseret løsning’, som han kalder det. Enhedslisten anser derimod Carbon Underground 200-listen som en fuldgyldig negativliste, der kan bruges som rettesnor og også bliver det i andre lande.

– Vi kan godt lide negativ-listerne, fordi det dermed er selskaberne, der skal leve op til vores krav. Men det er ikke religion for os, om det lige bliver den løsning eller en anden, vi vælger for kommunens investeringer, siger Rikke Lauritzen fra København, hvor diskussionen har været nogenlunde den samme.

Vejen frem

Byer som San Francisco, Oxford, Seattle, Melbourne, Örebro og senest Oslo har allerede valgt at droppe de sorte investeringer. Og på den anden side af Øresund tilbyder den svenske bank SEB allerede nu en åben, fossilfri investeringsforening, som blandt andet en række svenske landsting investerer i. Men af juridiske årsager kan danske kommuner ikke investere i den svenske forening, oplyser banken, som dog ikke vil udelukke at lave en lignende model i Danmark på sigt.

– Man skal gøre det af to grunde. For det første for at bevare værdien af skatteydernes penge, og vi kan jo se, at for eksempel kulaktierne har været i frit fald de sidste tre-fire år. For det andet har vi brug for, at der bliver investeret mere i det grønne, og at der ikke holdes liv i kulstoføkonomien, siger John Nordbo.

Men Eric Pedersen fra Nordea Invest anser ikke fravalget som ideelt for omstillingen.

– Man kan spørge sig selv, om man nu også gør klimaet den bedste tjeneste ved at ekskludere samtlige olieselskaber eller tværtimod ved at hjælpe dem, der indenfor branchen arbejder i den rigtige retning. Nogle af de store traditionelle olieselskaber er allerede nu vigtige spillere i transformationen til vedvarende energi, og jeg synes, at det er svært at se denne transformation lykkes helt uden dem, siger han.

Samme argument blev brugt af De Konservative i Aarhus byrådssal i november.

– Det er for unuanceret at gå ud og prøve at ramme klimasynderne. Hvad bliver det næste: Er det bilproducenterne? Flyselskaberne? Skibstrafikken? Det er sort snak. Men vi kan godt bakke op om et tilvalg af en grøn profil, lød det fra byrådsmedlem Steen Stavnsbo.

I Roskilde er forhåbningen dog, at flere af de store kommuner vil gå samme vej som dem for at kunne udelukke de fossile selskaber fra aktieporteføljen.

– Vi kan se, at Oslo, København og Aarhus nu går i den samme retning som os, ligesom flere pensionskasser i øvrigt gør det. Så vi tror på, at det vil kunne lade sig gøre fremadrettet, siger Mogens Raun Andersen.

kommunen undersøger:

10 sorte selskaber

Vi har scannet de fem største kommuners investeringsporteføljer for 10 udvalgte selskaber fra den såkaldte Carbon Underground 200-liste.

Københavns Kommune har lavet deres egen opgørelse, så her har vi angivet Københavns eget skøn af, hvor mange penge, der er placeret i de enkelte virksomheder.

 2000px-Exxon_logo.svg

Exxon Mobil: Verdens mest handlede globale olieselskab med base i USA. Københavns Kommune skønner at have 542.091 kroner investeret i selskabet, ligesom Odense, Esbjerg og Aarhus Kommune har penge i selskabet gennem deres investeringsforeninger.

Findes blandt andet i Danske Invest Global Equity Solution, Nordea Invest Engros Internationale Aktier – Etisk, SEB Invest Nordamerika Indeks.

Total.svg

Total: Fransk energiselskab, som især blev kendt i kommunalt regi for sine skifergasboringer i Nordjylland. Københavns Kommune skønner at have 5,2 millioner kroner investeret i selskabet, ligesom Esbjerg, Odense og Aarhus Kommune har penge i selskabet gennem deres investeringsforeninger.

Findes blandt andet i Danske Invest Global Equity Solution, Nordea Invest Engros Internationale Aktier – Etisk, Jyske Invest Globale Aktier Special.

Petrochina_logo.svg

PetroChina: Kinas største olie- og gasselskab, som indirekte ejes af det kinesiske styre. Københavns Kommune skønner at have 50.082 kroner investeret i selskabet, ligesom Esbjerg, Odense og Aarhus Kommune har penge i selskabet gennem deres investeringsforeninger.

Findes blandt andet i Dansk Invest Engros Emerging Markets, Nordea Invest Engros Internationale Aktier – Etisk.

BP-logo

BP: Britisk olieselskab, som blandt andre Winston Churchill hjalp godt på vej. Københavns Kommune skønner at have 267.944 kroner investeret i selskabet, ligesom Esbjerg, Odense og Aarhus Kommune har penge i selskabet gennem deres investeringsforeninger.

Findes blandt andet i Danske Invest Global Equity Solution, Nordea Invest Engros Internationale Aktier – Etisk.

Glencore_logo

Glencore: Amerikansk olie og kulmineselskab, hvis stifter blandt andet blev beskyldt for skattesvig og for at handle med iranerne under en konflikt. Aarhus Kommune har penge i selskabet gennem en investeringsforening.

Findes blandt andet i Danske Invest Global Equity Solution.

Lukoil-Logo

Lukoil: Ruslands største olieproducent og verdens næststørste børsnoterede olieselskab efter Exxon. Københavns Kommune skønner at have 267.944 kroner investeret i selskabet, ligesom Esbjerg, Odense og Aarhus Kommune har penge i selskabet gennem deres investeringsforeninger.

Findes blandt andet i Nordea Invest Engros Internationale Aktier – Etisk.

Chevron_Logo.svg

Chevron: Den største private olieproducent i Kasakhstan, Thailand og Indonesien. Københavns Kommune skønner at have 103.442 kroner investeret i selskabet, ligesom Aarhus Kommune har penge i selskabet gennem sine investeringsforeninger.

Findes blandt andet i Danske Invest Global Equity Solution, SEB Invest Nordamerika Indeks.

imperial

Imperial Oil: Canadisk olieselskab, der står bag benzinbrandet Esso, og hvis hovedaktionær er Exxon Mobil. Københavns Kommune skønner at have 29.348 kroner investeret i selskabet, ligesom Aalborg, Esbjerg og Aarhus Kommune har penge i selskabet gennem deres investeringsforeninger.

Findes blandt andet i Nykredit Globale Aktier SRI, SEB Invest Nordamerika Indeks, Danske Invest Global Equity Solution.

300px-Occidental_Logo.svg

Occidental: Olie- og gasselskab med aktiviteter i USA, Mellemøsten og Latinamerika. Er en del af Dolphin Gas-projektet, der opbygger et gasforsyningsnet på tværs af grænserne i Qatar, De Forenede Arabiske Emirater og Oman. Københavns Kommune skønner at have 806.339 kroner investeret i selskabet, ligesom Odense, Esbjerg og Aarhus Kommune har penge i selskabet gennem deres investeringsforeninger.

Findes blandt andet i Danske Invest Global Equity Solution, Nordea Invest Engros Internationale Aktier – Etisk, Jyske Invest Globale Aktier Special, SEB Invest Nordamerika Indeks

EOGLogo

EOG: Et af USA’s største olieselskaber, der også opererer i Canada, Kina, Storbritannien og Trinidad og Tobago. Københavns Kommune skønner at have 1,4 millioner kroner investeret i selskabet, ligesom Aarhus Kommune har penge i selskabet gennem sine investeringsforeninger.

Findes blandt andet i Danske Invest Global Equity Solution, SEB Invest Nordamerika Indeks

Sådan gjorde vi: Vi har spurgt landets fem største kommuner, hvilke investerings­foreninger de har penge i. Herefter har vi valgt ti af de højt rangerede selskaber fra den såkaldte Carbon Underground 200-liste ud for at se, om kommunerne gennem deres investeringsforeninger har penge placeret i dem. Københavns Kommune har lavet en selvstændig opgørelse over alle deres sorte energiinvesteringer og et skøn over den investerede sum. Carbon Underground 200 er en liste med de 100 største kulselskaber og de 100 største olieselskaber, som det er muligt at købe aktier i. Listen opdateres årligt af selskabet Fossil Free Indexes, hvis bagmand er Stuart Braman - forsker på Columbia University og tidligere direktør hos kreditvurderings­bureauet Standard & Poor’s.
Oprettet/opdateret: 5. december 2015 Af: Morten Munkholm

Derfor investerer kommuner i aktier

  • Kommunerne ønsker ligesom alle andre at få den bedst mulige rente og sikkerhed for den likviditet, de ligger inde med. Derfor investerer de fleste danske kommuner i en blanding af obligationer og aktier for at maksimere renten og sprede risikoen.
  • En kommune må dog ikke investere direkte i enkelte selskaber. Derfor skal al aktiehandel foregå gennem en investeringsforening, som typisk spreder sine investeringer ud over en lang række selskaber.


Sorter efter:   nyeste | ældste | flest stemmer
Egil Rindorf
Egil Rindorf
8. december 2015 22:11

Det er jo ikke i orden, at kommunerne “tvangsopsparer” borgernes penge. Så det er ikke-problem, som artiklen behandler. Det såkaldte problem kommer alene af, at kommunens (mis-)bruger sin magt til at kræve penge op, som man ikke har brug for. Det er en uskik.

wpDiscuz

Leder til vores Jobcenter

Trives du med at implementere reformer og er det at få følgeskab og tage ansvar naturligt for dig? Så har vi jobbet til dig kun ½ times kørsel syd for Københavns centrum.

Leder til Park og Vejdrift

Tænder du på komplekse driftsopgaver inden for vejdrift, park- og skovdrift samt kirkegårdsdrift i en stor organisation? Så er du måske den person vi søger.

Et år er gået, siden Lars Løkke Rasmussen og Sophie Løhde var på besøg på et demensplejehjem. Anledningen til besøget var regeringens Marienborgmøde om demens, som skulle munde ud i en national demenshandleplan. Den er endnu ikke kommet. Foto: Jens Dresling / Polfoto

magtanvendelse

”Patienten risikerer at dø af et kæmpe hjerteanfald, men med nybørstede tænder”

GRATIS | 21. august 2016 | Af Anders Kjøller

På trods af flere løfter er sundhedsloven ikke blevet ændret, så personalet i kommunerne kan tvangsbehandle demente og udviklingshæmmede. Eksperter og fagforeninger vil bruge erfaringer fra serviceloven til at hindre omsorgs-svigt og i yderste instans dødsfald. 

Især kollektiv trafik og arbejdsmarkedsforanstaltninger har haft stor vækst i konkurrenceudsættelse siden 2007, viser ny undersøgelse. Foto: Thomas Borberg / Polfoto

efterspørgsel

DI: Konkurrenceudsættelsen går for langsomt

GRATIS | 21. august 2016 | Af Morten Munkholm

Ny analyse viser, at det er velfærds-områder som kollektiv trafik, rengøring og ejendoms-drift, der driver konkurrence-udsættelsen op. Udviklingen er for sløv, mener DI. FOA peger på rækken af plejekonkurser og kalder DI’s melding for ren slingrekurs.

udbudsrunde

ISS: Vores tilbud står stadig ved magt

21. august 2016 | Af Morten Munkholm

Der er fortsat et stort milliardpotentiale i at konkurrenceudsætte tekniske opgaver, mener servicegiganten ISS. Samtidig opfordrer selskabet dog til, at det offentlige fokuserer mere på kvaliteten i deres udbud. 

Sundhedspersonale må ikke tvangsbehandle demente og udviklingshæmmede, der sætter sig til modværge. Det kan koste liv, advarer eksperter og fagforeninger.
Foto: Jan Dagø / Polfoto

tvang

Personale må vælge mellem svigt eller lovbrud

21. august 2016 | Af Anders Kjøller

Demente og mentalt handicappede borgere får i flere tilfælde ikke livsvigtig medicinsk behandling. Sundhedsloven gør det nemlig umuligt at tvangs­behandle dem, selvom det er for deres eget bedste. Plejepersonale og fagforeninger efterlyser en ændring af loven.

Flere offentlige opgaver skal i udbud, har regeringen besluttet - men ideen groede allerede i tidligere finansminister Bjarne Corydons baghave. 
Foto: Rumle Skafte / Polfoto

pricerunner

Konkurrence­udsættelse: Milliardgevinst eller ideologisk fatamorgana?

21. august 2016 | Af Morten Munkholm

Regeringen barsler med en plan at sende flere offentlige opgaver i udbud. Det vil både spare penge og hæve kvaliteten, hedder det i regeringsgrundlaget. Effekten er dog usikker, viser forskningen, og redskaberne strider ofte mod kommunernes selvstyre.

Foto: Polfoto

talblind

Velfærd er meget andet end BNP-vækst

GRATIS | 21. august 2016 | Af Morten Munkholm

Mens politikerne fokuserer på at løse en BNP-vækstkrise, arbejder en gruppe hos Danmarks Statistik på at udvikle et nyt nationalregnskab med fokus på det grønne. BNP er nemlig langt fra at være det ideelle mål for vores velfærd og samfunds­udvikling, lyder det fra manden bag projektet.

”Man kan spørge sig selv, om man nu også gør klimaet den bedste tjeneste ved at ekskludere samtlige olieselskaber eller tværtimod ved at hjælpe dem, der indenfor branchen arbejder i den rigtige retning. Nogle af de store traditionelle olieselskaber er allerede nu vigtige spillere i transformationen til vedvarende energi.” 

Eric Pedersen, direktør i Nordea Invest

 

Derfor investerer kommuner i aktier

  • Kommunerne ønsker ligesom alle andre at få den bedst mulige rente og sikkerhed for den likviditet, de ligger inde med. Derfor investerer de fleste danske kommuner i en blanding af obligationer og aktier for at maksimere renten og sprede risikoen.
  • En kommune må dog ikke investere direkte i enkelte selskaber. Derfor skal al aktiehandel foregå gennem en investeringsforening, som typisk spreder sine investeringer ud over en lang række selskaber.

Kommunen ApS
Gl. Strand 50, 2. sal
1202 København K
CVR: 31 88 59 57
Telefon: 33 34 60 60
Telefontid: man-tors. kl. 9 – 16, fre. kl. 9 – 15

Kunne du lide det, du læste?

Få vores gratis nyhedsbrev med nyheder, undersøgelser og opinion
Ja tak