hastighed
17.01.2012
Kommunale hjemmesider er blevet langsommere
Fra 2009 til 2011 har de 20 største kommuners hjemmesider fået væsentligt længere svartider, viser ny undersøgelse. Forskellen mellem de enkelte kommuner er dog stor.
Fra 2009 til 2011 har de 20 største kommuners hjemmesider fået væsentligt længere svartider, viser ny undersøgelse. Forskellen mellem de enkelte kommuner er dog stor.
“Det er en voldsom ændring. De fleste, der driver professionelle hjemmesider og går op i det, har en ambition om, at man på forsiden skal have en svartid på under et sekund. Så når den stiger til over det dobbelte og over to sekunder, så er det selvfølgelig problematisk.”
Jesper Helbrandt, direktør, Digicure
I de seneste tre år har internet- og sikkerhedsfirmaet Digicure undersøgt, hvor lang tid hjemmesiderne fra landets 20 største kommuner er om at blive set.
Målingen foregår fra Digicures server i et hostingcenter med en gigabit forbindelse med en applikation, som hver tiende minut går ind og henter forsiderne på de undersøgte hjemmesider.
Målingen er udtryk for, hvor lang tid der går, fra serveren har sendt anmodning om at åbne siden, og til alt indhold på siden er blevet synligt i browseren.