Oversigt

 Få overblikket

dknyt

Følg nyhederne

Kommunen

Læs baggrunden

Agora

Deltag i debatten

dk-portalerne

Vælg fagområde

DONG siger, at kommunerne får glæde af stordriftfordele, når de køber varme fra deres centrale værker. Men energiselskaberne siger også, at varmen bliver dyrere i fremtiden, fordi kraftværkernes fortjeneste på el er faldende.
Foto: DONG

VARMEFORSYNING

22.05.2012

DONG truer med at forurene

Kommuner og store energiselskaber i hård strid om betaling for omstilling til miljøvenlig varme fra biomasse. Energiselskabet DONG truer med at droppe planerne.
Anne Skjerning
Del Del Del
. . . .

Log ind

Det kræver abonnement at læse kommunen.dk. Log ind nedenunder, eller bestil et prøve abonnement her. Hvis du allerede abonnerer på Kommunen, så ring på tlf. 3334 6060 for at få tilsendt en kode.

Husk du kan altid logge ind og deltage i Agora debatterne uden abonnement

Email:  
Kode: Glemt kode?
Husk kode
Ugens mest læste
Billig Christiansborg-journalistik overser borgerne
Hvis du ikke har modtaget dit nyhedsbrev på det sidste ...
Staten ramt af ny it-fadæse
V: Stadig overpris på grunde til mobilmaster
Digital infrastruktur har lige så stor betydning som motorveje
Aktivering mindsker uligheden
KL bakker ikke op om kommunale lån til digital infrastruktur

”Vi vil ikke leve op til klima­målene for enhver pris. Vi har en forretning, vi skal drive.”
Thomas Dalsgaard, koncerndirektør, DONG

Fakta om varmeforsyning

Varmen i radiatorerne i de store danske byer leveres af kommunalt ejede varmeselskaber, som distribuerer varmt vand fra centrale kraftvarmeværker ud til borgerne.

De kommunale varmeselskaber står typisk for etablering og drift af rør til transport af varme samt salg af varme.

De kommunale varmeforsyninger ligger i non-profit-selskaber, som hviler i sig selv. De må kun sælge varme til omkostningsprisen, uden egen fortjeneste.

I tætbefolkede områder kommer varmen fra 16 centrale værker, der både producerer el og varme. Ejerne af værkerne er DONG og Vattenfall, som modsat de kommunale varmeselskaber er kommercielle virksomheder, som skal lave overskud.

Kollektiv varmeforsyning og -produktion kaldes et naturligt monopol, da det ikke kan betale sig at lave parallelle værker og forsyningsnet.

DONG ejer tolv af de centrale værker, blandt andet Studstrupværket, Avedøreværket, Enstedværket, Asnæsværket, H. C. Ørstedværket og Skærbækværket. Vattenfall ejer fire værker, blandt andet Fynsværket og Amagerværket.

Uden for de store byer findes over 400 decentrale værker, som leverer til mindre byer og områder. De er ofte forbrugerejede.

Kilde: Energistyrelsen og DONG.